Få masser af friluftsliv på en efterskole i smukke omgivelser
Elsker du at gå på opdagelse og udfordre dig selv i naturen? Så er et år med masser af friluftsliv her på Venø Efterskole måske noget for dig. Vi tilbyder en særlig linje med sjove outdoor-aktiviteter hvor du kan prøve kræfter med alt fra klatring og rappelling til overnatninger i naturen. Drømmer du om at sejle i kano eller kajak på en af landets smukkeste fjorde, er natur- og friluftslinjen på Venø Efterskole også det oplagte valg for dig. Ud over Venøs smukke natur kan vi også udnytte National Park Thy samt Danmarks største plantage, Klosterheden, til en masse aktiviteter.
Her på siden kan du læse mere om:
• Hvordan Natur og friluftsliv på vores efterskole giver dig en oplevelse for livet
• Hvordan du får redskaberne til et sikkert friluftsliv på vores efterskole
Er du klar til at tage det første skridt til et livslangt eventyr i naturen? Så tag dine forældre med på besøg hos os til Åbent hus eller en rundvisning og hør mere om linjen Natur og friluftsliv her på Venø Efterskole.
Få en oplevelse for livet med et år med friluftsliv på Venø efterskole
Når du vælger den outdoor-prægede linje, Natur og friluftsliv, her på Venø Efterskole, er du garanteret masser af oplevelser i den unikke nordvestjyske natur ved Limfjorden. Vores placering gør, at vi både har adgang til vand, skov og strand, som vi udforsker i fællesskab og bruger som vores legeplads. I løbet af dit efterskoleophold hos os vil du således få chancen for at deltage i en lang række outdoor aktiviteter, der udfordrer dig og giver dig en oplevelse for livet. Vi sejler bl.a. i kano og kajak og kører på mountainbikes. Desuden tager vi på en vintertur fyldt med aktiviteter i sneen på snowboard og alpinski.
Har du brug for en forandring i hverdagen, der kan kurere din skoletræthed? Vælger du at kombinere 9. eller 10. klasse med Natur og friluftsliv her på efterskolen, bliver du en del af en travl og aktiv hverdag. Vi er sammen 24 timer i døgnet, hvilket giver et stærkt sammenhold og fællesskab. Samtidig byder året på masser af oplevelser både i og uden for skoletiden. Det betyder, at du kommer herfra med venner og en oplevelse for livet.
Lær færdigheder du kan bruge senere med friluftsliv her på Venø Efterskole
Et år med friluftsliv her på Venø Efterskole, giver dig ikke blot chancen for at udfordre dig selv og udvikle dig som menneske. Du får også redskaberne til at færdes i naturen og dyrke outdoor aktiviteter på en god og sikker måde. Det eneste, du skal kunne på forhånd, er at svømme. Dertil skal du have mod på at blive udfordret i højderne såvel som på land og på fjorden. Har du det, er du allerede godt på vej til at blive friluftsekspert.
Outdoor-linjen, Natur og friluftsliv, på vores efterskole byder bl.a. på:
• Transport til vands, til lands og i luften
• Flere overnatningsture gennem hele året
• Aktiviteter på fjorden i kano og kajak samt rappelling og klatring
Er du bidt af at sejle i kano eller ro kajak, har du desuden chancen for at tage EPP-licens, mens du går på Natur og friluftsliv. Her på Venø Efterskole samarbejder vi nemlig med Dansk Kano- og Kajak forbund.
Skriv dig op til et år med friluftsliv på vores outdoor efterskole
Lyder det som noget for dig med et år med outdoor aktiviteter, natur og friluftsliv her på Venø Efterskole? Så download tilmeldingsformularen her på hjemmesiden og skriv dig op med det samme. Du kan også tage dine forældre med til Åbent hus hos os, inden du vælger. Har I spørgsmål, eller ønsker I at aftale et tidspunkt til en rundvisning, er I altid velkomne til at kontakte os på 97 86 80 86 eller efterskolen@venoe-efterskole.dk.

