9. – 10. klasse på efterskole med rejse og vægt på engelsk
Drømmer du om et år med efterskole, rejse, tæt fællesskab og masser af oplevelser? Her på Venø Efterskole kan du vælge forløbet Cross Culture, hvor du på mange forskellige måder møder resten af verden, mens du tager 9. eller 10. klasse. Vi tager på en spændende rejse til udlandet, hvor vi bor privat, og måske kommer du og din familie også til at være vært ved et eventuelt besøg den anden vej. I løbet af vinteren tager vi på en fælles skitur, hvor der er masser af muligheder for snowboard og alpinski.
Venø Efterskole ligger smukt i et lille ø-samfund i Limfjorden, og det er med til at give en unik stemning såvel som til at gøre det sociale fællesskab endnu stærkere. Du får både en aktiv hverdag og et godt, bogligt niveau.
Her på siden kan du læse mere om:
• Vores rejse og mødet med andre kulturer
• Muligheden for at komme på udveksling
Har du spørgsmål til Venø Efterskole, rejse eller andre af vores tilbud og aktiviteter, så kontakt os på 97 86 80 86 eller efterskolen@venoe-efterskole.dk for at høre mere om vores tilbud. Du kan også bestille vores brochure eller downloade tilmeldingsformularen her på siden.
Efterskole med rejse, møde med andre kulturer og højt bogligt niveau
Elsker du at rejse, og kunne du måske tænke dig senere at studere eller arbejde i udlandet? Så skal du vælge linjen Cross Culture her på Venø Efterskole. Det er også et perfekt valg, hvis du bare er nysgerrig omkring, hvordan mennesker i andre kulturer lever deres liv og forstår verden. Du bliver både klogere på dig selv og din egen kultur samt andres, når vi udforsker forskellige kulturers sprog, traditioner, mad, kunst og musik.
Vi lægger stor vægt på sprogfagene her på vores efterskole, især engelsk, som bl.a. også vil indgå i forberedelserne til vores rejse. På Cross Culture har vi fælles undervisning for 9. og 10. klasse, og alle fagene er obligatoriske. Det gælder: Dansk, matematik, engelsk, tysk, fysik, medborgerskab, geografi og biologi.
Kom tæt på andre kulturer på Venø Efterskole med rejse og unikke oplevelser
Vil du prøve at gå på efterskole, rejse og samtidig også få besøg fra udlandet? Alt dette opfylder Cross Culture på Venø Efterskole. Du får også spændende kulturelle oplevelser her på skolen, hvor der kommer forskellige besøg, gæstelærere og elever. Desuden tager vi rundt i Danmark til forskellige arrangementer.
Endelig er der så vores udenlands-rejse, som primært foregår som udveksling. Derfor skal du og din familie være parate til også at være værter, så du tager en gæst med hjem på weekend, hvis vi eventuelt får besøg den anden vej. Samtidig er det en fordel, at du er udadvendt og er frisk på at bo alene, når du kommer på privat indkvartering.
Er du klar på et uforglemmeligt år på efterskole med internationalt præg? Så kan du downloade en tilmeldingsformular her på hjemmesiden eller starte med at bestille en brochure. Det bedste indtryk kan du få på vores Camp Efterskole, hvor du besøger skolen i flere dage. Har du eller din forældre spørgsmål, kan I kontakte os på 97 86 80 86 eller mail: efterskolen@venoe-efterskole.dk.

